Beliggenhed

Fredericia har en fordelagtig geografisk placering midt i det dynamiske Trekantområde, som er et af landets vigtigste trafikale knudepunkter. Med sammenfletning af motorvejs- og jernbanenettet, én af Danmarks største erhvervshavne i Fredericia samt kort afstand til den internationale lufthavn i Billund, er din virksomhed sikret gode forbindelser til resten af verden.

Fredericia er hjemsted for en række store virksomheder som Carlsberg, Arla, Shell, Dong Energy og ikke mindst store dele af den danske transport- og logistiksektor. Udover den attraktive placering midt i Danmark og en god infrastruktur, er det især de stærke erhvervsnetværk og en erhvervsvenlig politik, som gør, at Fredericia er en attraktiv kommune at drive virksomhed i.

Fra industriby til moderne og levende kanalby
Der er fart på udviklingen af Fredericia. Googles køb af en 73,2 hektar stor grund til et kommende datacenter, den midlertidige politiskole og det Reumert-vindende Fredericia Teater er blandt andet medvirkende til, at den historiske by er vokset til en moderne by med vidensvirksomheder, nye boliger og et rigt kulturliv.

Port House opføres i Fredericias nye Kanalby ved Lillebælt og får adresse i Sønder Voldgade kvarteret, som har en rustik havnekarakter med et stemningsfuldt miljø langs kajer og pier med udsigt til Lillebælt. Kanalbyen bliver et attraktivt og levende byområde med boliger, erhverv og kultur, som over de næste mange år vil transformere Fredericia fra industriby til kanalby.

Sønder Voldgade kvarteret

Sønder Voldgade kvarteret fremstår som et moderne og indtagende fæstningsværk ud til Lillebælt. Læs mere om kvarterets attraktive beliggenhed og smukke arkitektur her.